Tre begreber el. drivfjedre for livssyn; ‘betydning’, ‘mening’ og ‘målsætning’:

19 feb

Vi har skabt tre begreber, som kan hypostaseres til tre forskellige drivfjedre i tre forskellige livsgrundlag eller livsmåder, som vi i tre overordnede menneskegrupper lever vores liv på eller efter. Begreberne er ‘betydning’, ‘mening’ og ‘målsætning’. ‘Betydning’ er ekstremen, ‘målsætning’ er den anden ekstrem og ‘meningen’ er medianen af disse.
Hvordan vælger man så at leve sit liv? Hvad har du mindst kontrol over, og hvad gør dig allermest ufri? Et liv styret af målsætninger.
Hvad kan du delvist men flygtigt kontrollere? Mening. For mening er jo kun til stede, når du ikke spørger efter den. Så lad være med at spørge for meget, for så bliver du ufri og næste skridt bliver for mange målsætninger.
Hvad kan du bedst kontrollere? Det, der har betydning for dig. Beskæftiger du dig primært med det, der har betydning for dig, er du fri og har dermed kontrol over dit liv. Her er du ikke afhængig af ydre ting, du aldrig vil kunne komme til at kontrollere – og som dermed kan glippe. Her er du uafhængig af alt andet end det, du vil.

Det er ikke nogen hemmelighed for os, at vi lever i et meget målsætningsorienteret samfund. Jeg tror, at mange lever målsætningsorienteret, fordi mennesket grundlæggende har brug for at kunne spejle sig selv i det samfund, det lever i. Det er forståeligt nok, og det er også meget hårdt at vælge en helt selvstændig orientering.
Vælger man en helt selvstændig orientering, må man ikke tage så mange kampe med sig selv igen, man må mere tage kampe med en til tider uforstående omverden. Og så er det, man føler, at man kommer til at stå alene. Men i så fald er man ikke alene – for kan man holde ud at være alene med sig selv på sine standpunkter i hårdere tider, så er man ikke alene sidste gang, man erkender sig selv.
Alle er nødt til at have og sætte sig målsætninger til passende tider, for at kunne være en del af vores samfund, men målsætning tilhører meget det naturvidenskabelige livssyn. Betydning tilhører det humanistiske livssyn. Et ‘meningskonstrueret’ livssyn er et forsøg på at lave en syntese af de to andre sider, som ikke er nem og nok kun kan lykkes til tider. Hvad jeg vil frem til, er, at, hvis du lever dit liv betydningsmotiveret, er dit liv realistisk, fordi det så handler om, hvad du selv synes har betydning – og du er lettere lykkelig, fordi du er fri og ikke altid spørgende efter en derfor forbigående samt svært fastholdbar meningsbalance, eller ledet af en samfundskontrol, som du har underkastet dig, fordi du for dig har erkendt friheden som en nødvendig umulighed. Du har ladet dig selv blive som samfundet, fordi du mener, at det er bedre end dig selv.

Men hvilket samfund kunne vi egentlig have, hvis vi hver og en insisterede på at have realistisk livskontrol? Vi kunne have et samfund, som ikke konstant var et fraværende ideal af målbarhed – et samfund, hvor det ikke handlede om resultater, som vi selv er reduceret til: en ‘samværden’, hvor det handlede om nærvær og processen med os selv gennem accepten af hinandens processer, der har betydning for kulturen. Hvordan kan en sådan samværden starte sin realisering som et samfund, hvor vi af indre motivation oplever kvalitet frem for kvantitet? Jo, det kan den, hvis alle starter med, for dem selv at spørge til, hvad der har betydning for dem, men ikke spørger for meget, så det bliver umuligt at finde mening, og ikke søger for meget, så målet sætter naturen.

Mit bedste livsråd er: spørg ikke efter mere mening, end den har betydning.

No comments yet

Leave a Reply