Børnetjeneste

18 jul

Det er underholdende at se, hvordan børn styrende flår i deres forældre, når man f.eks. er ude at købe sit simple morgenbrød eller billigmandshandle ind i Netto.

Knap så underholdende er det, at selvsamme forældre giver pædagoger og lærere skylden, hvis deres børn flår i pædagoger og lærere.

 

Vores politik og forældre har givet børn ansvar, inden de har fået og forstået frihed. Vores politikere og forældre har fragivet deres ansvar til børn, efter de har frataget børns frihed.

 

Man skal have mulighed for frihed, ellers er ansvar meningsløst.

Hvordan har børn så manglende frihed her i Danmark?

 

Jo, de får aldrig mulighed for at udvikle sig personligt, hvis de skal tage ansvar for en masse ‘voksenting’ i en for tidlig alder. Men det lader forældre dem gøre, i forståelsen af, at de gør dem en børnetjeneste, og politikere vil også have, at de skal vælge deres uddannelse, job, karriere og liv, uden de er personligt udviklede.

 

Det vigtigste er dog uerkendt: et barn kan ikke vælge dets rigtige fremtid, hvis det i sin opdragelse har været ufri i ansvaret.

 

Vi siger nu om dage, at “unge har alle muligheder”, men det er ikke sandt. Mulighed har man kun – fri er man kun – hvis man ikke af politikere og forældre er pålagt det ansvar, at man skal vælge.

Fri er man også kun, hvis man selv får lov til at opstille sine valgmuligheder. Men det giver politikere og forældre ikke lov til.

 

Det vigtigste i en civilisation og et demokrati er opdragelse.

Politikere og forældre siger, at det vigtigste er uddannelse. Men hvordan kan man uddanne sig ordentligt, hvis man ikke har en ordentlig opdragelse? Så er man jo kun et halvt menneske, der ikke har gennemgået den personlige udvikling, det kræver for at kunne vælge den uddannelse, der passer til ens personlighed – og som dermed bidrager bedst til at opretholde vores fælles samfund.

 

Vores unge har aldrig nogensinde før skullet vælge, hvad de vil uddanne sig som, så tidligt som nu. Det ene politiske tiltag efter det andet, har i de seneste 15 år tilskærpet, at det skal ske – og at de unge ikke har noget andet valg, end at “se at komme i gang”.

 

Vores unge skal se at komme i gang med at vælge, hvem de selv skal være, inden de har udviklet sig selv, 12,5 år før hjernen har udviklet sig (hjernen er først udviklet, når man er 25), skal de vælge, hvem de gerne vil udvikle sig til; inden puberteten er gået i gang, skal de vælge, hvilken “status” de gerne vil have som voksen; inden de har en identitet, skal de vælge, hvilken identitet de gerne vil have; inden de bliver voksne, inden de kan stemme med deres egen stemme, skal de vælge en stemme, de ikke kender ordene fra.

 

Jeg er gymnasielærer, blev først uddannet folkeskolelærer og senere hen cand.mag. i filosofi og dansk. Jeg har undervist børn og unge fra 0. klasse til 3.g. Og hvad er det, der slår mig mest, når jeg tænker på det?

 

Det er den spaltethed, jeg ser i de unge mennesker. På den ene side er de så presset af politikere og forældre, af samfundet, om, hvad de i en hujende hast skal blive til! Det gør ondt helt indeni mit hjerte at se. På den anden side er de simpelthen så barnlige, at det gør helt ondt i ørerne at høre på!

 

Dette signalerer, som jeg også påpeger ovenfor, at der i deres ungdomsinstitutionsforløb primært har været plads til deres uddannelsesforløb, sekundært deres opdragelsesforløb.

 

Hvad kan der så gøres ved det?

 

Jo, pædagoger og lærere gør alt for at opdrage vores børn og unge, mens politikere gør alt for at uddanne vores børn og unge. Men politikere har ikke forstået, at man får tilfredse og velfungerende samfundsborgere af primært at opdrage børn til, at de er frie til at udvikle deres personlighed. Har man den filosofi, at opdragelse er primært, uddannelse sekundært – så får man med garanti også de bedst uddannede samfundsborgere, netop fordi man lærer bedre, hvis man får lov til at udvikle sin personlighed.

 

Ansvar kan man kun oprigtigt tage, når man også har frihed.

 

Pædagoger og lærere skal i disse dage bruge deres primære tid på at opdrage børn, fordi vores børn er udviklede, som de er – regulært for at prøve på at udligne forældres og politikeres uddannelsesoverfokus, i et håb om at samfundet kan få balancerede helhedsdannede mennesker, dvs. unge mennesker, der er udviklede på følgende vis:

 

Opdragelse + Uddannelse = Helhedsdannelse

 

Overfokuseres der på opdragelse, får man halvdannede unge, overfokuserer man på uddannelse, får man halvdannede unge. Ligestiller man opdragelse og uddannelse, får man balancerede helhedsdannede unge mennesker.

 

Pædagoger og lærere kæmper med stadigt færre midler og hvert eneste sekund for, at det skal lykkes samfundet at få helhedsdannede unge mennesker. Og det får de skældud for af politikere og forældre. Vi har altså her den helt omvendte relation af, hvad der burde være realiteten:

 

Politikere og forældre, der primært vil uddanne børn, dvs. ikke primært ønsker at tage ansvar og agere som voksne ved primært at opdrage børn, skælder ud på de voksne: pædagogerne og lærerne. Politikere og forældre viser og lærer børn, at det er legitimt at skælde ud på de voksne, som gerne vil politikere, forældre og børn det bedste.

 

Pædagoger og lærere har således ikke bare viden, men en visdom. Og hvordan kan den visdom komme vores børn til gode i praksis? Det kan den kun, hvis forældre lytter til pædagoger og lærere, og opdrager deres børn til, at pædagoger og lærere opdrager dem rigtigt – og at man ikke kan få en ordentlig uddannelse, medmindre man er opdraget.

 

At gøre vores børn en børnetjeneste, er = at tage vores voksne ansvar og opdrage dem til en fri personlig udvikling og dermed samfundets uskyld.

 

 

*Mit debatindlæg blev også bragt i Weekendavisen d. 30/9-2016 (den fysiske avis og følgende link som desværre ikke virker mere, men heldigvis kan det jo læses lige ovenfor):

http://www.pressreader.com/denmark/weekendavisen/20160930/281694024270289

No comments yet

Leave a Reply