Den Praktiske Filosof

Jeg tror, at dem, der brokker sig over vejret og hedebølgen, er dem, brokker sig over alt: mange af dem er danskere – og hvem brokker sig over efteråret, når det kommer, og savner i dag og hedebølgen? Alle kender vist svaret.   Men er alle, der læser dette, da ikke vågnet op i morges […]

Det er underholdende at se, hvordan børn styrende flår i deres forældre, når man f.eks. er ude at købe sit simple morgenbrød eller billigmandshandle ind i Netto. Knap så underholdende er det, at selvsamme forældre giver pædagoger og lærere skylden, hvis deres børn flår i pædagoger og lærere.   Vores politik og forældre har givet […]

Mange betegner ”overspringshandlinger” som noget dårligt, men jeg vil argumentere for at det ikke er tilfældet – og at de derimod er nødvendige – og jeg påstår, at dem (og ”dem” er der åbenbart mange af), der har den holdning, er så stressede, at de også stresser over at blive stressede, hvis de laver overspringshandlinger. […]

Nå, hvad drejer det sig om? Det drejer i hvert fald ikke rundt om noget. Det, jeg her siger, drejer nu rundt inde i den største virkelighed, vi har: sproget. Sproget er oftest u-mærke-ligt men nu og da også mærke-ligt. Det er altid ’mærkeligt’, når det lyder anderledes. Hvordan ’anderledes’? Anderledes end det flertallet i […]

Romantikkens kunstnersyn, som vel egentlig også holder meget godt for synet på en kunstner i dag – men er det, det rigtige kunstnersyn?: enten er kunstneren et talent eller også er kunstneren et geni og den, der ikke kan gøre det umiddelbart, er ikke et geni; hvis man skal reflektere alt for meget over tingene, […]

I de honnette halvfemsere var en af mine yndlingsbeskæftigelser, at slå både de ord, jeg kendte (for at tjekke om jeg havde helt styr på dem), og de ord, jeg ikke kendte, op i en ordbog. Jeg fandt hurtigt ud af, at jo flere ord jeg kunne, desto flere emner og detaljer – helheder og […]

Vi har skabt tre begreber, som kan hypostaseres til tre forskellige drivfjedre i tre forskellige livsgrundlag eller livsmåder, som vi i tre overordnede menneskegrupper lever vores liv på eller efter. Begreberne er ‘betydning’, ‘mening’ og ‘målsætning’. ‘Betydning’ er ekstremen, ‘målsætning’ er den anden ekstrem og ‘meningen’ er medianen af disse. Hvordan vælger man så at […]

Indledning ”…et ønske om at forstå̊ og analysere sproget som et materiale der gør det muligt at gestalte egenartede verdener.”[1] Således beskriver Thomas Illum Hansen[2] i Poetik og lingvistik (2006) sin ambition med fænomenologisk læsning. Han fremsætter hypotesen: ”den kognitive vending inden for de seneste årtiers forskning i sprog og udviklingspsykologi kan bruges til at […]

Diskussionen om moral er essentiel for N.’s kritik af subjektmetafysikken. Metafysikken er for N. altid moralsk, ”en moral”. Det moderne subjekt gælder som ”årsag” til ”en handling” – ”en virkning”. Problemet for N. er netop derfor ikke kun en subjektmetafysik, men også moralens sammenhæng hermed: det at subjektet i metafysikken er en substans, er det, […]

Man har størst potentiale for det gode liv, hvis man forstår og lever efter, at lykke ikke er planlæggelig el. kvantitativt nåbar; meningen med livet er mening, der – som noget kvalitativt momentant og i forskellige, skiftende former indtræffende – giver os en intens følelse af lykke. “Hvad er meningen med livet?” Dette er filosofiens […]